Handicaptilgængelighed

På alle valgsteder og brevstemmesteder vil der være en lup, der kan forstørre teksten på stemmesedlen, og en filtpen, der skal gøre afkrydsningen tydeligere.

Der er desuden ekstra hjælpemidler i Hvalsø Hallen på valgdagen og på Hvalsø Rådhus til brevstemmeafgivelse i hele perioden. Her findes der følgende hjælpemidler:

• Et forstørrelsesapparat (CCTV), der kan forstørre stemmesedlen og giver dig mulighed for at regulere forstørrelse og kontrast

• En LED-lampe, hvor du kan regulere lysstyrke og lysfarve. Du kan desuden regulere lysudfaldet efter behov

• Et hæve-sænke-bord, der kan reguleres i højden og har fri benplads, så en kørestolsbruger kan placere sig ved bordet